“Om alle de bjerge de vare af guld
og vandet var vin,
/: Den søde lille pige i dansen fremtræder
hun blive skal min.” :/

/: “Er det din mening, hvad du sagde i går,
at du har mig så kær,
så følg med mig hjem til min faders gård
og hør på hans ord.” :/

“Jeg talte jo nys med din fader i går,
men han sagde nej,
/: en kan du da ikke ta’ lov af dig selv
til at rejse med mig?” :/

“Jo vel kan jeg tage lov af mig selv
til ar rejse med dig,
/: men når vi så kom udi fremmede land
så forglemmer du mig.” :/

“Nej det skal dog koste [ fi] og guld  NB
og blodet så rød.
/: om jeg skal forlade min elskede ven
nej før vil jeg dø.” :/

Da de så kom udi fremmede land
så¨forglemte han sin ven
/: så forloved han sig med en adelsmands datter
og forglemte sin ven. :/

Ja der gik dog år ja årene fem
ja årene ti.
/: så kom der en betler til den jomfru så fin
og bad om lidt vin. :/

Den jomfruhun talte for tjenerne sin’
“I give ham vand
/: thi dengang da han var allerkæresten min
da drak han kun vin.” :/

Hendes fader han stod jo i afstand derfra
og hørte derpå,
så drog han dog frem guldsabelen sin
hug ho’det af ham.
så drog han dog frem //